søndag den 9. december 2012

twitter - kan du tælle til 140?

Bloggens 3. beat omhandler min absolutte yndling blandt sociale medier: twitter. 
Du vil i det følgende kunne læse en beskrivelse af mediet, høre lidt mere om hvorfor jeg synes det er så fantastisk, og endelig vil du kunne læse mit bud på hvordan twitter kan inddrages i online jobsøgning. 


Lad mig slå én ting fast med det samme: Twitter er ikke skabt til jobsøgning. Laver man en google søgning på ordene twitter og recruitment vil man dog få en ganske imponerende række af mere eller mindre videnskabelige artikler om, hvordan twitter kan bruges til at med-skabe en karriere. Men det er primært i USA, og med til den historie hører jo så også at twitter er et langt større medie dér end det er herhjemme, og det er det virkelig(!). Men lad nu være og tro på det som man kan læse så mange steder, - at Danmark ikke er et twitter-land. For selvfølgelig er vi det.


Twitter
Etableret 2006
"Det åbne netværk"




Som du måske allerede skuffet har konstateret, så anser jeg ikke twitter som et medie der i samme omfang som LinkedIn (se forrige blog-indlæg), kan og bør anvendes aktivt i jobsøgningen. Når det er sagt, - så er der muligheder, og jeg vil til sidst i dette blogindlæg fortælle hvordan en kontakt jeg har kom i job via twitter, - og jeg vil illustere hvordan og hvorfor jeg selv ville lægge energi på siden, hvis jeg var aktivt jobsøgende.
Først er det nok på plads med en beskrivelse af hvad twitter egentlig er. Fakta først:

Du har ikke en profil på twitter. Du har et login, - og så er du der. På twitter, - sammen med alle de andre millioner af brugere. Når man i medierne læser at en eller anden kendis har skrevet noget på sin twitter-profil, så er det i min optik lidt misvisende, for så meget profil er der altså ikke over det. Der er som udgangspunkt utroligt begrænsede informationer om dig, og om de andre brugere på twitter. En jeg kender beskriver sig fx således: "Jeg er glad for mad. Jeg er ikke så glad for farven grøn". Thats it.

Twitter er et vandfald. Forestil dig et vandfald, hvor hver en dråbe var en lille besked, et billede eller et link, - så har du måske et indre billede af hvad twitter er. Og hvor uoverskueligt det kan virke. Det er nemlig én lang strøm af små beskeder som er offentligt tilgængelige for alle der vil læse med. Når jeg sender et tweet bidrager jeg til det samlede vandfald med endnu en lille dråbe. Det sker mere end et par tusind gange i sekundet at der er nogen der kaster en dråbe ud over rampen, og ind i den samlede twitter-strøm.

Twitter er et åbent netværk. Alt er som udgangpunkt offentligt tilgængeligt. De tweets du sender afsted på twitter, er læsbare for alle. Her er ingen venne-anmodninger, kontakt-kartoteker eller meget avancerede privatlivs-indstillinger. Og det er bl.a. dette faktum der gør twitter så unikt.

Getting Started
Når man første gang opretter et login, og kommer ind på twitter, - så ligner det langt fra det vandfald jeg har beskrevet ovenfor. Der er faktisk ufattelig stille, - jeg har hørt den første tid på twitter beskrevet som at stå helt i alene i en kæmpe mørk skov. Du kan intet høre, og der er ingen der kan høre dig.

Det skyldes at du endnu ikke har fortalt twitter hvis vanddråber, hvis beskeder du gerne vil se. Lad os sige at du så vælger at følge mig, Barack Obama og din mor (for nu at tage nogle oplagte eksempler), ja så vil twitter, på din skærm, kun vise dig de tweets som jeg, Obama og din mor har valgt at sende ud. Vandfaldet består nu kun af enkelte dråber, - alle de andre massive vand-masser er sorteret fra.

Et eksempel på hvad jeg ser i skrivende stund på twitter
Da jeg første gang oprettede min twitter-konto, valgte jeg en god håndfuld journalister der alle arbejdede indenfor sports-journalistik og min helt store privatlivs-passion: Amerikansk Fodbold. Jeg opdagede herefter at nyhederne på twitter, som de strømmede ind i real-tid var en fantastisk måde at holde sig opdateret på. Jeg fik nyhederne før mine venner, og jeg fik flere, fordi de journalister jeg havde valgt at følge, - samlede andre dråber op som dé syntes var interessante og kastede dem ud over rampen en gang mere. På den måde fik jeg også information fra folk jeg ikke havde valgt at følge, og som jeg ikke kendte. Men som nogen jeg fulgte på twitter valgte at dele med mig.

I dag består min twitter-strøm stadig af tweets fra disse journalister, men den består også af tweets fra kolleger, venner, firmaer, idoler, nørder og mange andre fantastiske mennesker jeg gerne hører fra.

Twitter-Terminologi
For at forstå twitter og brugen af mediet, vil jeg forsøge kort at ridse noget af den vigtigste terminologi op. Det er ikke en udtømmende liste, men det er nok til at komme igang:

Et tweet: Er de beskeder/statusopdateringer som du kan skrive på twitter. De må max fylde 140 tegn, og der kan vedhæftes både billeder og links. Tweets kan være alvorlige, underholdende, skøre og alt muligt andet. Nogle brugere på twitter tweeter kun for sjov, - andre er udelukkende faglige, men langt de fleste tweeter nok lidt af hvert.

Follower: Som nævnt ovenfor har man ikke venner/kontakter på twitter, som vi kender det fra mange andre sociale medier. Man har derimod followers. Vælger du at følge mig på twitter, - ja så er du en af mine followers, og mine tweets vil fremover være synlige for dig.

RT: RT står for Re-Tweet. Enkelt fortalt er et re-tweet blot en gentagelse af en anden brugers tweet. Ser jeg et tweet fra en jeg følger, som jeg synes vil dele med dem der har valgt at følge mig, - ja så kan "re-tweete" tweetet (er du stadig med?). Følger du mig på twitter, så vil du kunne opleve at se tweets på din skærm fra folk du ikke kender, - men som jeg har valgt at dele med mine followers. Vigtig pointe: Et re-tweet er ikke det samme som at man er enig med tweetet, - blot at det er interessant nok til at dele.

@brugernavn: Når du opretter et login på twitter, skal du vælge et brugernavn. Jeg hedder "brikken", da det er et kaldenavn der har fulgt mig i mange år. Jeg vil råde dig til at vælge dit brugernavn med omhu, da det er dét som vil følge dig fremover på twitter.  Siden er sådan indrettet at man kan skrive til hinanden, stadig fuldt offentligt tilgængeligt, ved at sætte @ foran en anden persons brugernavn. Vil du skrive til mig, - så kan du starte tweetet med @brikken - så får jeg direkte besked. Man kan også blot nævne en anden bruger i et tweet, fx: "Har lige læst en bog om LinkedIn af @MortenVium - Den var god!" Så bliver Morten ligeledes bekendt med at du har nævnt ham.

# (hashtag): Symbolet her: # kaldes et hashtag. Det bruges ofte i tweets som en slags tag, eller stempel på tweetet således at det kan søges frem af andre. I New Jersey, efter at orkanen Sandy havde lagt sig, var det fx akut mangel på benzin. Folk begyndte at tweete hvor de havde set at der var benzin, og hvor køerne var enten lange eller korte. De stemplede deres tweets #NJgas så alle kunne søge informationen frem. I real-tid vel at mærke. Vil jeg se hvad der skrives lige nu om den nyeste iphone, så kan jeg søge på #iphone5 og få en liste frem af tweets med dette tag/stempel. På den måde er min oplevelse på twitter ikke længere begrænset af hvem jeg har opdaget og valgt at følge. Twitter er et åbent netværk, hvor alt og alle i teorien er tilgængelige.
Et par eksempler på hashtags som jeg søger frem forholdsvis fast:
#SocialeMedier
#jobdk (bruges typisk når man vil dele et jobopslag, - eller viden om en job-åbning).
#dkpol (dansk politik)
#twitterhjerne (bruges når man har et spørgsmål man vil høre om andre kan byde ind med et svar på). I skrivende stund blev dette tweet netop sendt: "Mangler hjælp til gode hoteller i London! #twitterhjerne #hjælp". 

twitter gevinst
Det tager lidt tid lige at føle sig hjemme og til rette blandt tegn som # @ og RT, - og man bør nok også bruge lidt tid på at læse en masse tweets for at få en fornemmelse af hvad mediet kan bruges til.
Personligt har jeg via twitter fået mødt en masse mennesker, - hvoraf flere i dag er blevet til LinkedIn-connections. Jeg har diskuteret ting jeg brænder for med eksperter ude i verden, og jeg har oplevet hvordan et tweet om min ustabile yousee bredbåndsforbindelse, medførte at yousees online kunderservice løste problemet på 15 min. Bare på grund af et tweet.

Twitter er på én gang et uformelt legende medie, og samtidig et sted der dagligt scannes for historier der oftere og oftere når nyhedskanalernes hjemmesider og avisernes spalter. Twitter bruges af politikere for at komme i dialog, af fans for at følge deres idol og af helt almindelige mennesker til alt mellem himmel og jord.


Twitter & Jobsøgning
Som lovet i starten af dette efterhånden noget lange blog-indlæg vil jeg afslutningsvis knytte ord på kombinationen twitter & jobsøgning. Lad os starte med succeshistorien:

Jeg kender en pige, - lad os kalde hende M, som fik job via twitter. Hun blev ikke head-huntet, ej heller havde hun skrevet noget der var så genialt at man tilbød hende et job. Det M gjorde var sådan ganske ganske enkelt: M havde udset sig en skare af mennesker der arbejdede indenfor den branche hvor hun gerne ville indenfor. Hun havde fundet deres profiler på twitter, - og gjort sig bemærket ved at re-tweete særligt interessante tweets fra dem og ved at skrive tweets med samme # som nogle af disse fagpersoner gjorde det i. En dag var der et tweet fra en hun ikke kendte. En af de branche-folk hun fulgte, havde re-tweetet en indtil nu ukendt person i et andet firma, som kort fortalte oplyste at de søgte en medarbejder. Den medarbejder blev M.

Man kan med rette hævde at twitter på ingen måde skabte jobbet, eller kvalificerede M ekstra til stillingen, - men faktum er at M gjorde en aktiv indsats for at få dén viden om hvor mulighederne kunne opstå, - og at M's aktive indsats bar frugt.

Jeg søger i hvert fald et par gange ugen tweets med hashtagget #jobdk. Her finder jeg både officielle jobopslag, men også blot almindelige brugere der gør opmærksom på at der er åbninger rundt omkring. I denne blogs allerførste indlæg om Sociale Medier & Online Tilstedeværelse henviste jeg til en analyse af rekrutteringen i 2012. Her er en af pointerne at virksomhederne i stigende grad søger via netværk - også deres medarbejderes, og var det mig der var blevet bedt om at finde nogle egnede kandidater, - ja så ville jeg selv søge på både LinkedIn og twitter.

Såfremt jeg var aktivt jobsøgende, så var en søgning på #jobdk en fast del af den daglige rutine. Jeg ville ligeledes lave mit research på LinkedIn, og jeg ville se hvem jeg evt. kunne finde på twitter. Jeg ville vise initiativ, og opsøge dialogen - endnu en af de ting der fremhæves som værende noget der belønnes i den efterhånden meget omtalte rekrutteringsanalyse. Jeg ville aldrig skrive, - "Hej, har du et job", - men jeg ville involvere mig i andre brugeres tweets, og ad den vej vise mig frem, og lade dialogen føre så langt den kunne bære.

Twitter er ikke en CV-bank. Twitter er ikke en primær rekrutterings-kanal. Men twitter er et sted på nettet hvor alle kan møde alle, og hvor tonen er forholdsvis fri og low-key... Et godt sted at starte en dialog. Jeg er fx lige her: Anders Samut Birch (brikken) på twitter

Beatet: Soundgarden - Black Hole Sun