Vi vender, drejer og vurderer hvert et ord og hver en sætning i vores jobansøgninger før de bliver sendt - men hvor meget opmærksomhed giver vi vores online sprog?
Dette indlægs overskrift skal ikke tages 100% bogstaveligt, men der er et element af sandhed i sætningen. Dit sprog og din sprogbrug, er med til at definere dig for omverdenen, og det bør du forholde dig konstruktivt til. Vi ved jo at ansøgere i stor stil bliver søgt frem på de sociale medier, og skal vi tro på undersøgelser i USA, så bliver der fundet noget dér, der gør at lige knap 70% bliver frasorteret undervejs i processen. De sociale medier har magt, så sørg for at den arbejder for, og ikke imod dig.
Hvis du kom forbi dette link i forventningen om, at jeg ville sige noget om det kreative og grammatisk ukorrekte net-sprog (et meget populært emne her i kølvandet på Social Media Week), så må jeg skuffe dig. Jeg vil i stedet kigge lidt på nogle af de overvejelser man kan/bør gøre sig, i forbindelse med at man ytrer sig på nettet. Alt afhængig af platform, emne, målgruppe og intention.
Dit sprog
Da jeg gik i gymnasiet (for mange år siden), havde jeg en lærer der ofte henviste til det han kaldte 3K-modellen. Kort fortalt gik den ud på, at ens sprog skulle leve op til 3 forskellige "K'er":
Klart. Sørg for at din pointe er i fokus. Læseren skal ikke efterlades i tvivl om hvad det er du kommunikerer. Hvis du skriver din tekst før du har gennemtænkt din intention med teksten, så vil sproget afspejle dette. Det kan virke flagrende og ufokuseret.
Pointe: Formuler din intention med teksten i én sætning. Og skriv resten af din tekst med denne i baghovedet.
Korrekt: Læs korrektur på din tekst. Sørg for at stave- og tastefejl er væk da de vil forstyrre læse-oplevelsen. En enkelt fejl vil for et kort øjeblik fjerne fokus fra dit budskab, mens gentagne fejl vil efterlade læseren med indtryk af at afsenderen enten sløser med sit arbejde, - eller ikke går op i det.
Pointe: Skriver du i et program med stavekontrol, - så ignorer aldrig de røde streger.
Konstruktivt: At skrive konstruktivt er lidt sværere at definere end at skrive korrekt, men kort fortalt handler det om at invitere og engagere. Hvis jeg kommenterer på en idé jeg syntes er håbløs, forsøger jeg altid at invitere til alternative muligheder. Andre vinkler på emnet. Hele ideen med at være skrivende på de sociale medier, er jo dybest set at indgå i et socialt fællesskab, og det er min erfaring at dem der i deres sprogbrug inviterer til dialog, får mere respons. Mere værdi.
Da jeg læste på universitetet (lidt færre år siden), havde jeg for en stund et fag der hed litteraturhistorie. Det var absolut ikke nogen succes at lære mig noget om dét emne, men heldigvis havde jeg en overbærende professor. Det kan jeg ikke takke ham nok for. Hvad jeg heller ikke kan takke ham nok for, var en sidebemærkning han gav mig som respons på en tekst jeg havde skrevet. Han gav mig et stykke papir med to sætninger. De lød sådan her:
A) Det er interessant
B) Det er meget interessant.
Han spurgte mig hvilken af de to sætninger der var mest power i. Jeg svarede B, da den jo forsøgte at understrege ordet "interessant" ved brug af ordet "meget". Det var min logiske tænkning. Og han kiggede på mig, og bad mig læse dem igen. Og så gik han. Jeg ændrede hurtigt mit svar til A, og jeg forstod kort efter hvorfor A er det mere indlysende svar: Pointen er i fokus.
Jeg læser mange indlæg, på blogs, på LinkedIn og andre steder, som er fyldt med fyld-ord. Ord der forsøger at farve og understrege det som teksten vil, og ofte er disse indlæg de mindst interessante. Når man "skræller" de forskellige farvende ord væk, er der nemlig ganske lidt indhold tilbage. Jeg ser indlæg med ufattelig mange udråbstegn(!), og mange gange er det åbenbart ikke nok med et? Jeg ser tekster skrevet med store bogstaver, og fremhævet med kursiv eller fed skrift. Og nogle gange i diverse kombinationer heraf? At fremhæve tekst er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det bør gøres med omtanke. For hvad er det der skal have fokus? Pointen, eller formen?
Jeg kender selv følelsen af at have skrevet en tekst, hvor jeg som afsender brænder så meget for dét jeg skriver, at jeg selv pludselig kan fare vild i virvaret af ord og fremhævninger på skærmen. Og så bør alarm-klokken ringe.
Idé: Spørg dig selv "Hvad er det du prøver at sige" - og skriv så dit svar så neutralt som muligt. Ofte kan selv komplekse holdninger formuleres enkelt. Og dermed med power.
Din stemme
Når jeg læser en tekst hører jeg nogle gange en stemme for mig. Fx hvis jeg læser en god kronik eller artikel i avisen, men også i stærke jobansøgninger og i diverse indlæg på de sociale medier. Teksten taler så at sige til mig. I de tilfælde siger man at teksten har stemme (voice). Andre tekster, som fx manualer og opskrifter har sjældent en stemme med sig, - men alle tekster kan i princippet have stemme. Også de helt korte tweets på kun 140 tegn.
Når en tekst "har stemme" bliver den nærværende for læseren. Det er et kvalitetstegn når jeg hører en afsender-stemme bag en tekst, - og man bør som afsender altid tilstræbe at lægge sin stemme i teksten, da det er med til at sikre læserens opmærksomhed.
Forfattere evner det, og folk der ved en masse om sprog kan med få justeringer gøre en tekst personlig og levende. Men faktisk er det ikke så svært at optimere ens egen tekst: Læs den højt for dig selv.
Pointe: Hvis teksten er let-læselig, hvis sætningerne flyder, og hvis du ikke behøver at stoppe op undervejs for at forstå hvor du skal lægge dit tryk og din rytme, så er der en god chance for at læseren vil kunne høre den. Er der derimod passager der "hakker" i det, - så prøv at omformulere dem. Og læs den så igen.
Din tone
Stemme-begrebet har en tvilling: Tonen. På fuldstændig samme måde som et mundtligt indlæg i en debat kan være sagt i en given tone (opgivende, angribende, sprudlende osv), så kan teksten også afspejle en tone. Lykkes det at få lagt en stemme i sin tekst, vil den for læseren også have en tone. Et tonefald.
Dét er noget sværere at mestre på skrift, men man bør gøre sig overvejelser om i hvilken tone man skriver sine opdateringer og indlæg.
Hvert medie lægger op til forskellige former for ytringer, og de forskellige sociale medier har forskellige sproglige profiler. LinkedIn er et godt eksempel med den faglige/professionelle tilgang. Her er det lykkedes et website at lægge en forventning om god professionel tone ind i sit brand, - og derfor skærer det så meget i ørerne når nogen bryder det.
Pointe: Kend det sociale medie og de mere eller mindre uskrevne kodeks på siden.
Dit brand
Jeg så for ikke så længe siden et indlæg i en gruppe på LinkedIn, som i høj grad havde stemme. Og i endnu vildere grad tone. Og den var skinger, bitter og usædvanligt negativ. Og der var en kommentar fra en anden bruger som påpegede dette, - på en yderst diplomatisk måde i øvrigt: "Har du overvejet hvilket indtryk du efterlader?" Det blev ikke så vel modtaget...
Nogen gange ser jeg indlæg, hvor jeg kan være meget i tvivl om hvorvidt indlæggets eksistens arbejder for eller imod brugeren. Hvis det vi skriver offentligt, - kan indgå i en vurdering af os, - bør vi så ikke sikre at det vi skriver, er i overensstemmelse med det vi definerer os som overfor andre?
Jeg er overbevist om der er folk der utilsigtet skriver sig ud af job. Ud af muligheder. Uden at vide det. Og jeg ved med statistisk belæg at det sker i andre lande. Det er godt nok trist.
Jeg vil slutte af med et citat fra en artikel i politiken, som godt nok handlede om noget helt andet. Ja det var faktisk et så kedeligt emne som racisme, - men kernen i linjerne nedenfor satte mine tanker igang. Og de gav liv til det der i dag er dette blog-indlæg:
"Den offentlige debat i Danmark har i snart mange år været præget af den opfattelse, at fordomme, racistiske udfald og mistænkeliggørelse af grupper af mennesker har bedst af at komme ud i det åbne. At vi endelig ikke må brænde inde med noget, men skal spytte det hele ud. Ellers har vi ikke fuld ytringsfrihed. Opfører vi os civiliseret, tager hensyn, debatterer ordentligt og på et faktuelt grundlag, er det nærmest udtryk for at vi ikke bruger vores ytringsfrihed, ja måske endog udøver selvcensur."
This is the end...
Afslutningsvis vil jeg blot forsikre dig, kære læser, om, at jeg naturligvis ikke ønsker at vi alle kommunikerer ens. Jeg elsker brugerne på de sociale medier for deres variation i sprogbrug, indhold og kreative input. Og jeg er selv både fjollet, harm, nysgerrig og eftertænksom. Men jeg er det med afsæt i hvor på nettet jeg er, hvem der læser med og med tanke på at det kan pege tilbage på mig selv. Ikke bare om 5 min. Men om måneder og år.
Jeg ytrer mig dagligt på nettet om en lang række emner, både spontant og med lange overvejelser bag, - og jeg vil opfordre alle der læser med her, til endelig også at byde ind hvor man har noget på hjerte. Men jeg opfordrer samtidig til at man tænker sig om. Og det er muligt, - også uden selvcensur.
Enhver musiker ved at det 8. beat er vigtigt. Det er det her også. Det er Public Enemy med "Fight the power":
