Med overhængende fare for at gå i medie-selvsving, handler denne blogs 7. beat om det at blogge. Og nej, udgangspunktet for at behandle dette emne er ikke den blog du læser her, - men en erkendelse af, at dét at blogge kan give værdi. Og dét er jo om noget meningen med en online tilstedeværelse.
Jeg har i mine tidligere indlæg været omkring mulighederne på et par af de største sociale medier, og hvor det har været relevant, set det i relation til jobsøgning og online profilering. I denne blogs 1. beat beskrev jeg indledningsvis hvorfor det er så vigtigt at være bevidst om medierne og deres muligheder, - og de sociale mediers magt på såvel googles søge-algoritmer som arbejdsgivers indtryk, er efterhånden vel-dokumenterede.
Din færden på de sociale medier er med til at tegne det samlede billede af dig, - og jeg opfordrer derfor vedvarende til, at man tager stilling til sin ageren på facebook, Google+, twitter og LinkedIn (for lige at nævne de store). For én ting er sikkert:
Google har en fortælling om dig.
Præg den.
Hjemmeside - Blog (tur/retur)
En oplagt måde at knytte et lag af kvalitet til sin egen profil, - og til at undgå at man fremstår som en sporadisk samling af mere eller mindre flatterende status-opdateringer, kunne være at blogge.
Dengang internettet tog rigtig fart herhjemme (det er altså ikke så mange år siden), så blev det pludselig populært at have sin egen hjemmeside. De skød op i mere eller mindre kreative løsninger, - og mange tog ideen om et sted derude, online, med billeder, julegave-ønskelister og lidt nyt fra familien til sig.
Dén funktion har de sociale medier i stor stil overtaget, - vi vil have vores netværk organiseret ét eller få steder. Og når jeg har surfet rundt på 3-4 sociale medier en torsdag aften, så har jeg været omkring lidt over 90% af mit netværk, - og tanken om at skulle besøge dem individuelt online, på hver deres domæne, ligger mig i dag meget meget fjern.
Kravet til indholdet på dit eget lille frimærke på nettet, er derfor steget markant. Der er i min optik ikke plads/overskud til sider som ikke bidrager med noget nyt, eller noget der gør en forskel. Hvor den personlige hjemmeside oprindeligt var et slags statisk status-vindue, er det med blog-genrens indtræden, blevet til et involverende holdnings- og værdi-vindue. Og dét kan udnyttes.
Mød Heidi
Jeg læser meget få blogs regelmæssigt. Det skulle da lige være Googles diverse blogs, amerikansk baserede blogs om dé emner der har min særlige interesse, samt LinkedIns egen blog. Men jeg er sjældent en tur rundt på nettet uden at jeg støder på blogindlæg, - og jeg finder rigtig mange af dem interessante.
For nylig fik jeg øjnene op for denne blog: humjob med undertitlen "Jobsøgning for humanister og andre besværlige mennesker". Pigen bag ordene på siden hedder Heidi, - og jeg har haft den fornøjelse af, efter at have læst hendes indlæg, at være lidt i mail-dialog med hende.
Det som hendes blog er et rigtig godt eksempel på, er hvordan blogging kan anvendes til at skabe opmærksomhed på den helt rigtige måde. Når man læser Heidis ord, efterlades man (jeg) i hvert fald med indtrykket af at Heidi har et talent for formidling og kommunikation, og at dette "tilfældigvis" er Heidis faglighed, gør kun bloggen mere helstøbt. Emnet for hendes indlæg er jobsøgning, hvilket er et aktuelt emne for Heidi og for rigtig mange af bloggens læsere.
Humjob er en blog der profilerer bloggerens kompetencer gennem aktuelle og fagligt forankrede indlæg. Jeg har ganske enkelt svært ved at få armene ned...
Heidi har ikke (endnu?) udsat sin blog for benhård markedsføring, men kunne efter blot nogle uger konstatere at hendes indlæg rundede 1000 hits. Dét er altså online profilering der giver mening. Det er en indsats der giver værdi - for Heidi, for mig der læser og for den person derude der kunne være interesseret i at knytte Heidis kompetencer til sin virksomhed.
Hvor & Hvordan?
Denne blog var egentlig tænkt til at skulle have været en lille folder. Jeg havde brug for et sted at opbevare de tanker jeg gør mig under mine aftenture i gaderne med musik i ørerne og øjnene hæftet på den store lysende skærm i min smartphone. Men jeg valgte i sidste ende at gøre det til en blog, - ikke fordi jeg søgte læsere, eller havde et ønske om profilere mine tanker - men fordi det var nemt.
Jeg har nævnt bloggen på twitter og Google+ (helt offentligt), samt i enkelte grupper og som statusopdateringer for mit netværk på LinkedIn. Var jeg interesseret i at sælge en vare (mig selv) ville jeg have gået endnu mere strategisk til værks - men kan alligevel konstatere at bloggens indledende 6 beats fordelt over 2 måneder har genereret lige knap 2000 visninger. Det har derudover affødt en artikel på jobfisk.dk samt at mit navn er at finde på Schultz' hjemmeside. Det er altså et effektivt udstillingsvindue. Jeg har jo bare skrevet om min passion...
Det at blogge er i dag blevet gjort rigtig nemt. Der findes så godt som færdige og helt gratis løsninger hos eksempelvis wordpress og Googles Blogger. Jeg har prøvet dem begge og kan kun anbefale dem for deres let-tilgængelige setup. Har man mod på lidt mere teknik, så kan man også ganske billigt erhverve sig sit eget domæne, - og så blogge derfra. Det giver den sidegevinst at man kan have en mail-adresse der henviser til ens eget navn, - og som så igen bliver en del af brandingen på visitkort, ansøgninger, mail-signaturer osv. osv...
Dette beat fader ud med løftet om at vende tilbage i en ikke så fjern fremtid. Emnet herfor er ikke helt fastlagt, - men jeg har en ide om at det bliver noget med sprogbrug på nettet. I opdateringer, profiler og andre online foraer. Vi får se hvad jeg kommer på, næste gang jeg lytter til et beat around the blog...
Bloggens Beat: Moby - "Extreme Ways"