Bloggens 5. beat omhandler Googles bud på et socialt netværk: Google+. Du vil i dette indlæg kunne læse et bud på en introduktion til hvordan dét fungerer, og forhåbentlig vil du få en fornemmelse af hvorfor betegnelsen "socialt netværk" er en smule misvisende. Google+ er nemlig meget mere. Det er projekt der konstant udvikles, og som forsøger at give dig, brugeren, en mere personlig oplevelse på nettet. Det er ambitiøst og kaldes andre steder Google 2.0. Det næste niveau.
.png)
Når man læser diverse interviews af personerne bag Google+, lægger de heller ikke skjul på at de ikke går efter struben på Facebook (selvom de sikkert gerne bider til hvis de får chancen). For mange brugere er Google+ blevet et supplement til Facebook, - for mig blev det dog en fuldbyrdet erstatning. Her er hvorfor:
Google+ er nemt at styre, det er et åbent netværk og det integrerer et efterhånden massivt katalog af web-baserede løsninger. Det er i mine øjne disse ting der gør Googles løsning unik.
Google er gode til at gøre ting simpelt, intuitivt og let-tilgængeligt. Hvor man på mange andre sociale medier kæmper en stille krig for at forstå diverse indstillinger, ikke mindst hvad angår privatlivet, så er det på Google+ meget enkelt. Som Google siden (altså den du søger fra) er helt hvid og enkel, i modsætning til tidligere portaler som var plastret til med links og reklamer, er også Google+ bygget op efter samme minimalistiske ramme. Din profil-side på Google+ er derfor også som udgangspunkt sparsomt udfyldt. Less is more.
Venner, Kontakter? Følgere? - Cirkler!
Google+ er et åbent netværk, - lidt ligesom twitter og (i min optik) modsat facebook. Du bestemmer suverænt, og meget enkelt, hvem der ser dine ytringer, og disse rammer ikke kun en særlig procent-del af dem der følger dig som vi kender det fra andre steder. Det du deler er synligt for dem du synes det skal være synligt for. Det kræver ingen godkendelse af "følge" andre brugere på Google+, ligesom du heller ikke skal godkende invitationer fra andre. Dét er et ret gennemtænkt system, og det styres ved hjælp af det Google har døbt "Cirkler".
Når jeg deler noget, et link, et billede, en tekst - så angiver jeg hvilke cirkler der skal kunne se det. Jeg har oprettet en cirkel der hedder "Familie" med familiemedlemmer (sjovt nok), og tilsvarende cirkler til venner, kolleger, virksomheder, folk der skriver om sociale medier, andre der skriver om teknologi og så videre. Googles pointe er at vi i livet bevæger os i forskellige cirkler, - så det skal afspejles på nettet. Når jeg deler noget med cirklen "Kolleger" og måske også "Venner", - ja så er det kun mine kolleger og venner der kan se hvad jeg skriver eller deler. Vælger jeg i stedet at dele noget offentligt, så vil alle i verden kunne se det. Hvis dé altså har inkluderet mig i en af deres cirkler. Det kan lyde kompliceret, - men det er ufattelig enkelt når man sidder med det.
Er man aktiv på Google+ kan man hurtigt finde, og komme i kontakt med en masse interessante mennesker man ikke kender i forvejen. Ved at søge på interesser, og ved selv at skrive om sine egne, kan man i dette åbne netværk udvide sin horisont gevaldigt. Ser man et interessant indlæg fra en person, kan man med ét klik tilføje denne til en af sine cirkler. På den måde har jeg de fleste verdensdele repræsenteret på min væg. Eller på min "strøm" som det hedder på siden.
Det integrerende netværk
Når jeg logger ind på Google, så er jeg ikke bare på Google+. Jeg har samtidig min mail (Gmail), min kalender, mine dokumenter, billeder og al min musik ved hånden. Da jeg ejer en Android-baseret telefon, - er det hele naturligvis automatisk synkroniseret. Hele tiden. Skriver jeg noget i min kalender på telefonen, eller tager jeg et billede med den. Så er både kalender-posten og billedet straks efter tilgængeligt på enhver pc hvor jeg vælger at logge ind. Når jeg søger efter apps' kan jeg se om mine kontakter har anbefalet dem, og jeg kan sortere mine mails efter hvilke cirkler de er kommet fra. Nettet og søgningerne, min online tilstedeværelse, er blevet personliggjort.
Når jeg samarbejder med andre over større afstande, kan jeg derudover via Google Docs, oprette dokumenter online, og redigere i dem simultant med mine kontakter, - og jeg kan, som +Niels Reib (manden bag +Ledigidanmark.dk ), gøre brug af video-konferencemuligheden kaldet Google+ Hangouts og holde videomøder med op til 10 deltagere via webcam og mikrofon. Det virker upåklageligt, - se fx dette hangout med deltagelse af +Morten Vium.
Mulighederne er rigtig mange, - og følger man med i de ny-skabte "fora" (kan bedst sammenlignes med grupper på LinkedIn) der findes på Google+, så er ideerne til yderligere integration af web-baserede services mange og kreative.
For meget?
Man kan blive helt forpustet når man forsøger at ridse alle mulighederne på Google+ op, og det er meget svært (umuligt) at formidle alle løsningerne på en simpel blog som denne. Men det der tiltaler mig ved siden er det samme som ved mit elskede twitter: Google+ er i sin kerne et åbent netværk.
Det bliver aldrig den tidsrøver som jeg ofte følte at Facebook var, da Google+ jo netop ikke er noget jeg dyrker udover min almindelige/normale aktivitet på nettet. Det er det underliggende fundament når jeg er online, og hvor dét for nogen måske lyder lidt skræmmende eller farligt, - så ser jeg kun fordele i at have mine tjenester ved hånden.
Jeg har i dette indlæg kun berørt en flig af det der er Google+. Projektet inkluderer efterhånden også Youtube, Google Maps, Google Reader og mange andre løsninger, - og der vil løbende komme flere til.
Jobsøgning via Google+?
Skulle jeg aktivt søge job idag, så ville jeg lægge min energi på LinkedIn, jobbing.dk og twitter hvad angår aktivitet på de sociale medier. Google+ er i mine øjne ikke designet til den proces, - det er jo ikke et socialt netværk i traditionel forstand. Når det så er sagt, - så handler det jo også meget om hvilken aktivitet der udgør ens jobsøgning. For når det kommer til at finde inspiration, at kunne organisere og systematisere sine ideer, og gøre dem synlige for omverdenen - fx i en blog som denne (som også er et Google-produkt), - ja så er en Google-profil i høj grad anvendelig. Google+ gør at jeg får mere ud af min online tilstedeværelse, og dét vil jeg altid hilse velkommen.
Bloggens beat: Stevie Wonder - "As"
Om idéen Google+
Da Google+ blev introduceret i juni måned 2011, var der mange der udråbte dette nye initiativ til en "Facebook-killer". Det er det ikke blevet, og det tror jeg sådan set heller ikke det bliver. Da Google+ gik online, var det da også en lidt underlig størrelse. Det virkede ufærdigt, og mange steder ikke helt gennemarbejdet, men efter at have været på Google+ siden starten, forstår jeg nu hvorfor. Udviklingen af Google+ er nemlig determineret af hvad der virker, og det er os, brugerne, der i høj grad leverer input til hvad der skal gøres mere eller mindre af. Det er en side som jævnligt opdateres med nye features, både på nettet og på mobilen, og man har som bruger fornemmelsen af at være med i et eksperiment. Det har jeg i hvert fald.
Når man læser diverse interviews af personerne bag Google+, lægger de heller ikke skjul på at de ikke går efter struben på Facebook (selvom de sikkert gerne bider til hvis de får chancen). For mange brugere er Google+ blevet et supplement til Facebook, - for mig blev det dog en fuldbyrdet erstatning. Her er hvorfor:
Google+ er nemt at styre, det er et åbent netværk og det integrerer et efterhånden massivt katalog af web-baserede løsninger. Det er i mine øjne disse ting der gør Googles løsning unik.
Google er gode til at gøre ting simpelt, intuitivt og let-tilgængeligt. Hvor man på mange andre sociale medier kæmper en stille krig for at forstå diverse indstillinger, ikke mindst hvad angår privatlivet, så er det på Google+ meget enkelt. Som Google siden (altså den du søger fra) er helt hvid og enkel, i modsætning til tidligere portaler som var plastret til med links og reklamer, er også Google+ bygget op efter samme minimalistiske ramme. Din profil-side på Google+ er derfor også som udgangspunkt sparsomt udfyldt. Less is more.
Venner, Kontakter? Følgere? - Cirkler!
Google+ er et åbent netværk, - lidt ligesom twitter og (i min optik) modsat facebook. Du bestemmer suverænt, og meget enkelt, hvem der ser dine ytringer, og disse rammer ikke kun en særlig procent-del af dem der følger dig som vi kender det fra andre steder. Det du deler er synligt for dem du synes det skal være synligt for. Det kræver ingen godkendelse af "følge" andre brugere på Google+, ligesom du heller ikke skal godkende invitationer fra andre. Dét er et ret gennemtænkt system, og det styres ved hjælp af det Google har døbt "Cirkler".
Når jeg deler noget, et link, et billede, en tekst - så angiver jeg hvilke cirkler der skal kunne se det. Jeg har oprettet en cirkel der hedder "Familie" med familiemedlemmer (sjovt nok), og tilsvarende cirkler til venner, kolleger, virksomheder, folk der skriver om sociale medier, andre der skriver om teknologi og så videre. Googles pointe er at vi i livet bevæger os i forskellige cirkler, - så det skal afspejles på nettet. Når jeg deler noget med cirklen "Kolleger" og måske også "Venner", - ja så er det kun mine kolleger og venner der kan se hvad jeg skriver eller deler. Vælger jeg i stedet at dele noget offentligt, så vil alle i verden kunne se det. Hvis dé altså har inkluderet mig i en af deres cirkler. Det kan lyde kompliceret, - men det er ufattelig enkelt når man sidder med det.
Er man aktiv på Google+ kan man hurtigt finde, og komme i kontakt med en masse interessante mennesker man ikke kender i forvejen. Ved at søge på interesser, og ved selv at skrive om sine egne, kan man i dette åbne netværk udvide sin horisont gevaldigt. Ser man et interessant indlæg fra en person, kan man med ét klik tilføje denne til en af sine cirkler. På den måde har jeg de fleste verdensdele repræsenteret på min væg. Eller på min "strøm" som det hedder på siden.
Det integrerende netværk
Når jeg logger ind på Google, så er jeg ikke bare på Google+. Jeg har samtidig min mail (Gmail), min kalender, mine dokumenter, billeder og al min musik ved hånden. Da jeg ejer en Android-baseret telefon, - er det hele naturligvis automatisk synkroniseret. Hele tiden. Skriver jeg noget i min kalender på telefonen, eller tager jeg et billede med den. Så er både kalender-posten og billedet straks efter tilgængeligt på enhver pc hvor jeg vælger at logge ind. Når jeg søger efter apps' kan jeg se om mine kontakter har anbefalet dem, og jeg kan sortere mine mails efter hvilke cirkler de er kommet fra. Nettet og søgningerne, min online tilstedeværelse, er blevet personliggjort.
Når jeg samarbejder med andre over større afstande, kan jeg derudover via Google Docs, oprette dokumenter online, og redigere i dem simultant med mine kontakter, - og jeg kan, som +Niels Reib (manden bag +Ledigidanmark.dk ), gøre brug af video-konferencemuligheden kaldet Google+ Hangouts og holde videomøder med op til 10 deltagere via webcam og mikrofon. Det virker upåklageligt, - se fx dette hangout med deltagelse af +Morten Vium.
Mulighederne er rigtig mange, - og følger man med i de ny-skabte "fora" (kan bedst sammenlignes med grupper på LinkedIn) der findes på Google+, så er ideerne til yderligere integration af web-baserede services mange og kreative.
For meget?
Man kan blive helt forpustet når man forsøger at ridse alle mulighederne på Google+ op, og det er meget svært (umuligt) at formidle alle løsningerne på en simpel blog som denne. Men det der tiltaler mig ved siden er det samme som ved mit elskede twitter: Google+ er i sin kerne et åbent netværk.
Det bliver aldrig den tidsrøver som jeg ofte følte at Facebook var, da Google+ jo netop ikke er noget jeg dyrker udover min almindelige/normale aktivitet på nettet. Det er det underliggende fundament når jeg er online, og hvor dét for nogen måske lyder lidt skræmmende eller farligt, - så ser jeg kun fordele i at have mine tjenester ved hånden.
Jeg har i dette indlæg kun berørt en flig af det der er Google+. Projektet inkluderer efterhånden også Youtube, Google Maps, Google Reader og mange andre løsninger, - og der vil løbende komme flere til.
Jobsøgning via Google+?
Skulle jeg aktivt søge job idag, så ville jeg lægge min energi på LinkedIn, jobbing.dk og twitter hvad angår aktivitet på de sociale medier. Google+ er i mine øjne ikke designet til den proces, - det er jo ikke et socialt netværk i traditionel forstand. Når det så er sagt, - så handler det jo også meget om hvilken aktivitet der udgør ens jobsøgning. For når det kommer til at finde inspiration, at kunne organisere og systematisere sine ideer, og gøre dem synlige for omverdenen - fx i en blog som denne (som også er et Google-produkt), - ja så er en Google-profil i høj grad anvendelig. Google+ gør at jeg får mere ud af min online tilstedeværelse, og dét vil jeg altid hilse velkommen.
Bloggens beat: Stevie Wonder - "As"
